Mælkefri kagecreme

Kagecreme mælkefri

Ja, det kan sagtens lade sig gøre at lave en lækker og velsmagende kagecreme uden mælkeprodukter. Den er derfor fri for både laktose og kasein. Denne opskrift har bragt lykke i mange sammenhænge – og ikke mindst i noget så lækkert som en jordbærtærte – den danske-sommer-national-spise 🙂

 

Du skal bruge:

1 knsp. ren vanillepulver

50 g rørsukker

40 g majsstivelse

5 dl soyadrik neutral

50 g æggeblommer

 

Sådan gør du:

Bland vanille, rørsukker, æggeblomme og majsstivelse og pisk det godt med 1 dl af mælken.

De resterende 4 dl mælk koges op i en gryde. Når mælken koger, tilsættes majsblandingen – pisk godt i nogle sekunder, til cremen tykner.

Tag gryden af varmen og kom den færdigkogte creme i en kold beholder med det samme.

Læg et stykke husholdningsfilm direkte på kagecremens overflade, så der ikke dannes kondens og derved skorpe.

Afkøl hurtigt cremen helt i køleskabet. Cremen skal anvendes samme eller næste dag.

Pisk cremen op lige før brug.

Find alle dine naturlig glutenfrie råvarer her.