Glutenfrie og mælkefrie Napoleonshatte

Napoleonshatte

Opskriften her har vist sig at være universel som en rigtig god mørdej og den er tilmed vegansk. Når man kan lave en god mørdej, så kan man lave et væld af lækre tørkager og tærter.

Jeg vil anbefale dig at bruge plantemargarine i denne opskrift, da samtlige mine forsøg med smør (som jeg foretrækker), er gået i vasken. Jeg bruger AMA’s Stege & Bage. Det er en plantemargarine uden mælkebestanddele.

Opskriften rækker til 10 stk. Napoleonshatte.

 

Du skal bruge:

150 g selfraising flour

100 g margarine/smør

50 g rørsukker

1 g vanillepulver

7 g fiberhusk

1 lille nip himmalayasalt

1/8 dl koldt vand

OG – til kransekagemassen:

1 pasteuriseret æggehvide

100 g rørsukker

250 g rå glutenfri marcipan (uden glukose)

Sådan gør du:

Bland mel, sukker, fiberhusk og vanillesukker.

Smuldr fedtstoffet i med fingrene.

Bland godt og tilsæt vandet til sidst, imens du ælter godt.

Hviler i køleskabet i en time, så dejen bliver fast og dermed lettere at arbejde med.


Til kransekagemassen røres sukker og æggehvide sammen. Lad det trække i ca 30 minutter for at opløse sukkeret.

Ælt sukker/æggehvidemassen ind i marcipanen lidt efter lidt, til massen er ensartet.

Bunden rulles ud i max 4 mm tykkelse og udstikkes med rund form 9 cm Ø.

Læg kransekagemasse i kugler på størrelse med en lille bordtennisbold og fold bunden op omkring kransekagekuglerne med et fast tryk tre steder. Brug gerne lidt vand på fingerspidserne for at få dejen til at hænge ved.

Bages i 10 minutter ved 190 grader, til de er gyldne i kanten.

Lad kagerne afkøle helt inden du stiller dem i køleskabet, indtil de skal dyppes/pensles med chokolade.

Smelt 100 g mørk chokolade (70%) og dyp dine Napoleonshatte i den.

Kan opbevares i beholder på køl i ca. 4 dage.

Kan fryses (bedst uden chokolade) i op til tre uger.

Find alle dine naturlig glutenfrie råvarer her.