Bagemix til glutenfri og laktosefri vandbakkelse, eclair, walesstang og kagemand

Vandbakkelser

Jeg ELSKER vandbakkelser. Kan spise dem uden fyld – hele dagen – uden at blinke 😉 Måske det er de mange letoptagelige proteiner fra æggene, jeg ved det ikke. Men godt smager de!

Denne dej har tusind anvendelsesmuligheder. Klassiske vandbakkelser kan blive til fastelavnsboller. Sætter du dejen af i mindre klatter, har du profiteroles. Sætter du den af i lange strimler, har du eclairs. Sætter du den af i en lang snoet slange i 10 cm bredde, har du bunden til en Wales stang og sidst, men ikke mindst, kan du tegne en kagemand eller kagekone af dejen og pynte den med glasur og slik. Alle kagerne skal pyntes efter bagning.

Hvis du er mere til det salte køkken, så smager disse vandbakkelser også FANTASTISK med hønsesalat eller æggesalat i.

Personligt er min favorit med en kokoscreme med banan, vanille og dadler. Den blander jeg op med hakket chokolade og pynter af med friske bær, inden toppen kommes på og drysses med kakao eller flormelis. Kan også pyntes af med glasur og måske lidt krymmel på toppen.

 

Du skal bruge:

160 g smør/plantemargarine

4 dl vand

200 g white bread flour

1 tsk bagepulver

5-6 æg

1 knsp. himmalayasalt

 

Sådan gør du:

Bring fedtstof og vand i kog.

Tilsæt melet og rør med en grydeske.

Tag gryden af varmen og rør til dejen slipper gryde og ske.

Lad dejen afkøle lidt.

Tilsæt æg – et ad gangen.

Rør på/med maskine.

Sæt dejen af på beklædt bageplade (jeg bruger ubleget bagepapir) med tylpose i klatter på størrelse med en knytnæve. Skal du lave eclairs, laver du nogle streger af 10 cm. Skal du lave profiteroles, laver du små klatter på størrelse med en femmer i omkreds. Vil du lave Wales stang, skal su sprøjte dejen ud i en lang slange der snor sig helt tæt op af sig selv i 10 cm bredde – frem og tilbage.

Bag midt i ovnen i 30-40 minutter ved 200 grader. Hold øje med dem.

Tag en vandbakkelse ud og se om den falder sammen, hvis ikke kan du tage resten ud af ovnen. De skal kunne bære deres egen vægt uden at blive tørre.

Klip dem op i siden, mens de stadig er varme.

Fyld vandbakkelserne med kokoscreme/flødecreme/marmelade, bær og pynt dem med flormelis/kakao/glasur/krymmel.

Kan holde sig i et par dage på køl i plasticpose eller beholder med låg.

Find alle dine naturlig glutenfrie råvarer her